|
NFK Krøniken |
TilbageSeneste beretningerHer er en oversigt over de seneste 5 historier, der er fortalt i NFK's Krønike. Alle medlemmer af NFK har mulighed for at berette om dagligdagen i NFK i NFK's Krønike via medlemssiderne. (Log on kræves) 20. Marts 2012Halsløs gerning i sløjdlokalet Hele miseren skyldtes, at Per den foregående byggeaften havde foretaget en så hovedløs gerning som at efterlade kroppen i sløjdlokalet, hvor den kunne være stjålet eller slemt ramponeret af hvem som helst. Han indrømmede, at han nok ”havde gået med hovedet under armen”, og det er jo ikke sjovt, med mindre man er spøgelset fra Canterville. 9. Marts 2012 En weekends forbrug af fly - eller hovmod står for fald. Det er fredag aften og så går turen til Langebjerghallen, hvor vinterdepressionen skal flyves væk. Med mig har jeg min elskede E-flight Extra 300 3D, samt et par helikoptere. Min Extra har jeg efterhånden fået rigtig godt styr på og jeg har i tidens løb udsat den for alle de udfordringer jeg har kunnet finde på. Den har fløjet Bagdad approacher i Bella centeret, diverse hangarskibslandinger, over og under borde, samtlige varmerør og lamper er overfløjet og samtlige vægge i hallen har også været brugt til landingsbane. Hmmm!!, der er jo stadig den der store højtaler der hænger centralt højt oppe under loftet, gad vide om ikke man kan lande deroppe på toppen af den? Det skal da prøves - ikke? Det gik fint, jeg landede deroppe og taxiede ind mod midten, så flyet kom ud af syne fra gulvet. Hovmod står for fald, og det gjorde min Extra også, i mit tankeløse overmod havde jeg ikke lige overvejet at der er hul i toppen af sådan en højtaler og bump så dumpede min Ekstra ned i det indvendige af højtaleren. Det bliver umuligt at få den ud igen, uden at sænke hele monstrummet ned. Så med mindre højtaleren har fået underlige mislyde, som tvinger hallen til at sænke højtaleren ned og finder min flyver som kilden til affæren, ja så kommer jeg til at kigge op på den højtaler hver gang jeg kommer i Langebjerghallen og tænke på at deroppe ligger min flyver. 23. Januar 2012 Bi-sæsonen er startet På sidste møde – skalamødet – kom formanden med noget, alle mente var en fejl. Han kom til at kalde Lazy Bee for et skalafly, og der blev grinet meget af hans uvidenhed. O.k. lad det være indrømmet i denne snævre kreds, at han selvfølgelig ikke anede noget om Lazy Bees eventuelle ophav i realiteternes verden, og at han fandt sig i hånlatteren. 22. Januar 2012 Et nyt drama hver 3-4 sekund 42.314 danskere og svenskere besøgte Ferie og Fritid i Bella Center den 21.-23. februar. Og rigtigt mange af dem stiftede bekendtskab med modelflyvning. For NFK var med med en lille halv snes indendørspiloter, der ikke alene sørgede for underholdning men også dramatik i rå mængder. Oktober 1968 Vi sniger os ind på at fastslå NFKs fødselsdag Vi h a r fejret NFKs 40 års fødselsdag, nemlig i oktober 2008. |
|
|
|
Copyright © 1999-2012 by NFK. All rights reserved.
|