NFK logo

2 meter

Nordsjællands Fjernstyrings Klub

Hos NFK flyver vi kun 2 meter som hygge flyvning, men der er konkurrencer både i Danmark og på verdensplan med denne model type. En 2 Meter må som navnet antyder ikke være over 2 meter i vingespænd, modellen er ofte kun udstyret med højde og sideror, vægten er omkring 600-800 g.

Mange begyndere starter med en 2 meter, den er let at flyve, meget stabil og kræver ikke så meget af RC-anlægget, det betyder at det ikke er så dyrt at komme i gang. Et byggesæt til en 2 meter (f.eks. Blue Phoenix, Spirit) koster mellem 500-700 kr. og RC-anlægget kan købes fra 1500 kr. Det kan dog ofte ikke betale sig at spare på RC-anlægget. Hvis man køber det for lille, vil man ofte udskifte det når man bliver lidt mere avanceret/øvet.

Som altid er det en god ide at snakke med erfarne svæveflyvere, inden du går på indkøb.

Som 'motor' for en 2 meter bruges et gummitov. Det består af ca. 25 m gummislange og 100 m fiskeline. Tovet fæstes forsvarligt med en kraftig pløk og strækkes så ud til 4-6 kilo's træk. Dette giver den fornødne højde til at søge termik. Udentermik er flyvetiden ca. 2-3 minutter, hvilket giver god mulighed for at øve landinger.

Siden er sidst opdateret den 29. oktober 2016 18:36

NFK logo

Copyright © 1999-2017 by NFK, Nordsjællands Fjernstyringsklub.
All rights reserved.